Post by Andrew Wolf IX on Apr 26, 2017 12:21:54 GMT
Nye tider på BA! - Nyt hovedplot
Ny admin
Først og fremmest skal det lige siges at nej, der er ikke kommet et udskift i adminstaben! Admin karakteren er blot blevet ændret, da det giver mere mening, at denne karakter skal have funktionerne, og jeg vil forklare hvorfor længere nede.
Det nye plot - tidsfrist!
Det nye plot er nu arbejdet nok igennem til, at vi kan sætte det i gang ude på siden. Det kommer til at foregå sådan, at Jeres karakterer får muligheden for at få nogen evner (som dem man ville se i diverse superhelte universer). I kan få disse evner ved at sende en privat besked til mig, Andrew, og så godkender jeg Jer. Og I bedes sende hver evne fra den bruger, der skal have evnen og ikke tage dem alle i samme besked. Bare for vores overbliks skyld. I skal have tilsendt Jeres ønske om evner senest den 25. maj.
Betyder det så, der ikke er mulighed for at få evner efter den dag? Nej. Plottet kommer nemlig til at køre sådan, at nogen har evner, og andre har ikke, men nogen er nemlig bare langsom under påvirkningen, og derfor sætter evnerne ikke ind lige med det samme, men alle, der ikke har meldt tilbage inden tidsfristen vil blive sat under folk uden evner, til jeg får besked om, hvad det ellers skal blive.
Hvad så med de magiske væsner? De bliver udryddet. Magikere, dæmoner, alkymister og engle vil efter tidsfristen blive fjernet fra siden. Eftersom varulve og vampyrer ligeledes er mutationer, beholder vi disse to racer. Det vil sige, at man altså både kan være vampyr eller varulv, samtidig med man har evner. HVIS man er enten vampyr eller varulv i forvejen. Vil man være det, men ikke er det i forvejen, skal dette godkendes af admin.
For at undgå powerplay! Så bliver der sat en grænse på evnerne. Alle folk med evner, kommer til at have en svaghed, og det bliver en fast tilstand, at ALLE kan bruge deres evner begrænset, inden de bliver drænet for energi. Dette kan for eksempel betyde, at er man ekstremt stærk, kan man måske løfte optil en vis mængde i en tid, inden man ikke kan mere, eller kan man løbe ekstremt hurtigt, har man måske en fartgrænse, og hvis denne overtrædes, bliver man udmattet og så videre.
Historien bag det nye plot
Historien bag plottet kommer til at lyde sådan, at der i år 2023 styrede en meteor ned ude på havet, som man tog ind og undersøgte. Man fandt aldrig noget brugbart ved meteoren, indtil man i 2110 besluttede sig for at forsøge at åbne den.
Da meteoren blev åbnet, væltede det ud med små, sorte mider, der overmandede alle forskerne på stedet og slog dem ihjel. Der er derfor ikke flere fra dette hold forskere tilbage, der kendte til meteoren før.
Disse små mider går ind og bider folk, og når de har bidt sig fast, dræber de magien, hvilket forklarer udryddelsen af de fleste af sidens racer. Som respons til dette, begynder kroppens immunforsvar med eksplosiv hastighed at udvikle nogen andre forsvarsmekanismer, hvilket bliver til de her evner, vi nu vil få. Miderne er så små, man ikke ser dem, og de kommer, uden man opdager dem, til at inficere alle.
Det er ikke alle, der reagere omgående på biddet, og dermed vil der stadig være mulighed for at få evner, selvom man ellers står som et helt almindeligt menneske. Men magien vil under alle omstændigheder bliver suget med det samme.
Fremtiden med plottet
Aslak vil stadig fortsætte som præsident, og det vil blive i samme baner som før i forhold til udryddelse af mennesker. I dette tilfælde bliver det i stedet udryddelse af dem, der ikke har nogen evner. Dog komme han til at gå ind for en bedre sag, der går ud til at udrydde The Court of the Crow.
Terrorgruppen kommer til at få en væsentligt større rolle nu. Derfor vil vi også opfordre folk til at sende en besked til Hogan Blackwood , hvis der skulle være nogen interesse i at deltage i denne gruppe. Deres nye funktion kommer nemlig ikke blot til at være terrorister, men de kommer til at ville lave forsøg på folk. Det vil sige, at mens Aslak forsøger at udrydde dem uden evner, så vil The Court indfange folk med evner og eksperimentere med dem. Dette vil også være en ny måde for dem at optage medlemmer på. De kommer til at have en hemmelig base, hvor de tager deres ofre med hen.
Desuden vil der komme ændringer i forhold til skolen. Dette er årsagen til adminskiftet, for skolen kommer nu til at fokusere på at lære folk at styre og bruge deres evner, og Andrew vil blive den nye rektor på skolen. Skolen til stadig være tilgængelig for børn fra 6 (da det som regel vil være her, ens evner vil udvikle sig) til 16 år, men derudover bliver der lavet hold til voksne, der ikke behøver tage øvrige fag på skolen, men kan nøjes med at tage speciale, det fag, der fokuserer på evnerne. Når nogen, også børn, for fremtiden skal optages på skolen, så skal dette skrives til mig, så elven, voksen som barn, kan blive skrevet op og kan komme ind i systemet. Det samme når nogen forlader skolen.
De sædvanlige opfordringer
Og så kommer vi selvfølgelig til de sædvanlige opfordringer. Send endelig en besked til @loke eller @riley , hvis der sker et eller andet spændende med Jeres karakterer, for vi vil så gerne have nogen flere artikler om Jer alle sammen igennem. Og hvis I ikke lige føler for at skrive en privat besked, så skiv i "Det sker for mig i forum" boarded, så vi ved, hvad der sker med Jer alle derude!
Og husk selvfølgelig også at komme godt rundt omkring til hinanden både med Jeres egen relationer og med det nye plot, deltag i de forskellige grupper, start Jeres eget. Skab endelig spil inde på siden!
Og har I nogen spørgsmål til noget som helst så tøv endelig ikke med at kontakte admin!
På vegne af adminteamet
// Andrew Wolf IX